onsdag, december 29, 2004

Så ankom Harry Potter book box'en fra Amazon. Den indeholder alle 5 udkomne bøger på engelsk og jeg kan næsten ikke vente. Alle dem jeg har snakket med ang. de her bøger siger de er bedre på originalsproget.

2004
En lille opsummering her hvor året er ved at løbe ud... Der er sket mange ting for mig. En af de vigtigste er nok mit arbejde. Rart at have noget at stå op til (dog kunne jeg godt undvære lørdag- og søndagsvagterne).

Jeg ser næsten ikke wrestling længere. Mest pga. at jeg ikke har tid nok, men absolut også fordi det er blevet ringere her på det seneste.

Jeg har investeret i bil efter næsten et år uden og det er MEGET rart. Mutters Skoda er en god bil, men jeg kunne jo ikke blive ved med at låne den. Den nye øse er en Opel Kadett.

Årets fest stod Claus og Lene for. Det er naturligvis deres bryllup på Skarø d. 1.5. jeg hentyder til. Et brag af en fest hvor jeg fik nogle nye bekendtskaber. Især Henriette skal fremhæves her. Hun er svær at beskrive (skal nok opleves ;-) ) så det vil jeg afholde mig fra...

Årets koncert er en svær en for der har været rigtig mange gode, men det bliver nok DAD på Skanderborg festival. Skarpt forfulgt af Nickelback (Rock under Broen) og Velvet Revolver (Skanderborg). Næste års bedste koncert kan meget vel gå hen at blive U2 i Parken, men lad os nu se. Kim Larsen & Kjukken gæster jo Rock under Broen og gode, gamle Larsen rules jo...

Her ved årets udgang formåede Moder Jord lige at vise at hun trods alt stadig er den stærkeste. Et jordskælv (omkring 9 på richteren) har gjort området i det Indiske Ocean til et helvede og min medfølelse går ud til alle dem der befinder sig dernede eller kender nogen der gør det...

Skulle der dukke flere opsummeringer op så vil de selvfølgelig også ryge på her.

GODT NYTÅR!

torsdag, december 23, 2004

Hmm..... Har lige læst mit seneste indlæg igennem og det kunne jo godt forstås sådan at det var hovedpinen jeg havde medlidenhed med. Det var det så ikke, det var nu Henriette, men det har du sikkert gættet... :-D

onsdag, december 22, 2004

Nys hjemvendt fra Århus/Risskov og må jeg sige at trafikken i Århus Centrum sucks... Er der da slet ingen århusianere der arbejder? Det er jo først jul om et par dage! Det tog os 45 minutter at køre fra Risskov ind til Sallings P-hus, men det gik da heldigvis. Aftenen igår gik med Jensen's Bøfhus og derefter blev der set Jul på Vesterbro ep 1-22. Henriette kæmpede en brav kamp mod tømmermænd og en gedigen hovedpine, som man ikke kunne have andet end medlidenhed med.

Arbejdet venter i morgen. Sidste dag inden de 3 dages juleferie. Det bliver rart med jul, mad, fri osv. Jeg glæder mig i hvert fald...

søndag, december 19, 2004

Jeg har helt glemt at annoncere at jeg har købt bil. En pragtfuld Opel Kadett 1,4 fra 1990, der har kørt næsten 193000 km. Det lyder af meget men lad mig henlede opmærksomheden på at min fars Kadett (som nu er aflivet) næsten nåede at køre 400000 km. Dog på 2 forskellige motorer, men det er stadig en bedrift, synes jeg...

Bilen kører som en symaskine, men jeg synes allerede at benzinen er alt for dyr :-((((

fredag, december 17, 2004

Lad mig slå det fast med det samme. At anskaffe sig en habil dvd-samling er en dyr fornøjelse. Jeg var i Føtex idag og kunne simpelthen ikke gå derfra uden at tage Asterix Collection Box med hjem. For filan der skal ses Asterix imorgen og for at det ikke skal være løgn så lå Basic Instinct i postkassen og ventede. Hvis man ser bort fra sexscenerne så er det faktisk også en mere end vellykket thriller... Kommentarsporet med Paul Verhoeven og Jan de Bont skulle også være noget for sig :-)

tirsdag, december 07, 2004

Forresten... Jeg fik mit banklån så jeg er gået i bilsøgnings-mode. BumbleB's Golf er en kende for dyr i forsikring desværre :-((((

Så er de første navne til Rock Under Broen klar. Saybia, Bonnie Tyler, Big Fat Snake og KIM FUCKING LARSEN er på plakaten. NUI det bliver for godt at skråle med på alle Larsens klassikere ;-) Glæder mig som et lille barn!