søndag, februar 27, 2005

Status

Ingen fremgang på sygdomsfronten. Jeg har det stadig ad h til og lægebesøg imorgen lurer i den grad. Man kan jo ikke ligge og snue hele tiden...

Tillykke til Søren Pilmark med Bodil'en for rollen som Erik Dreier i Kongekabale. Han er decideret skræmmende og pissegod i den film.

Så er det jo også i nat at USA går i film-selvsving. Oscar'en skal uddeles og som sædvanlig har jeg kun set en lille brøkdel af de film, der er nomineret. Derfor er det egentlig ikke priserne der gør showet interessant. Derimod er det Oscar-værten, Chris Rock, der gør det spændende for mig. Det er hans første gang som Oscar-vært og det skal blive spændende at se om han får skubbet linjen lidt for, hvor langt man som vært på det show kan gå...

lørdag, februar 26, 2005

Influenza - jeg hader dig!

Ja, jeg har så ikke rigtig haft noget andet valg end at ligge syg igår og idag. Hvilket er maksimalt træls. Snot der står ud til alle sider når der nyses osv. Der må sgu godt snart være bedring på vej...

I den her uge blev Fredericia så lige ramt af snestormen. Hvorfor skal jeg rammes af snestorm og folk oppe i nord-DK slipper totalt når nu JEG HADER SNE!!!! Det er satme ikke retfærdigt :-(

Oveni snevejret skulle det så også blive gement koldt i nat. Godt husene er hule!

Dette blev så også ugen hvor vi fik ny chef i butikken. Han hedder Morten og virker som en cool gut. Førstehåndsindtrykket er i hvert fald overmåde positivt.

Filmtip: Kongekabale. Se den og se også ekstramaterialet. Det er knaldgodt (mangler kun commentary)

...og nu vil jeg tilbage under dynen.

mandag, februar 21, 2005

Metallica: Some Kind Of Monster

Faldt lige over denne her på dvdoo.dk. Ikke at jeg har råd til at købe den, men den salgstekst som dvdoo.dk har fabrikeret til deres forside er simpelthen klasseunderholdning, hvis man ikke har noget imod den platte humor.

Jeg copy/paster:
"Dokumentar-filmen, der af New York Times beskrives som "Underholende, rørende og histirisk relevant", er et intenst portræt af et af de største rockbands nogensinde..."

De trykfejl dvdoo.dk har formået at snige ind og oveni sammenkoble det med NY Times... Det er bare for g. Thumbs up, dvdoo!!!

mandag, februar 14, 2005

Så er jeg lige et smut forbi Flairs blog og hvad ser jeg? Min hjemmedreng Whipsy har sgu også lavet sig sådan en blog-ting her. Dem kan vi aldrig få nok af og derfor skal den sgu plugges her: http://whipsy.blogspot.com/. Samtidig vil du fremover kunne finde linket til den ovre under mine links (sjovt nok). Ja jeg er Amin Jensen når jeg holder fri!

søndag, februar 13, 2005

Hjemme igen

Ja ok, jeg fik ikke lige opdateret bloggen imens jeg var på skole, men til gengæld sker det nu. Skoleopholdet er vel overstået. Dennne gang var emnet foto og jeg skal da lige love for at der er noget at holde styr på der. Jeg regner med at få karakteren 8 for opholdet. Jeg fik også 8 sidst, men denne gang er jeg mere tilfreds da mit kendskab til foto har været begrænset. Jeg vil ikke kalde mig ekspert, men har da i det mindste tillagt mig en basisviden som vil være til nytte i det daglige.

Nu står der så en uges ferie på programmet. Bliver skønt selvom jeg godt kunne have undværet den her portion vinter som ham oppe i himlen lige pludselig sendte vores vej. Masser af sne og ned til -10 til -15 grader natten til onsdag er ikke lige min forestilling om tiltalende vejr. JEG HADER SNE OG IS!!!

Når nu ham deroppe belemrer mig med dårligt vejr, kan han så ikke tilbagebetale lidt ved at sende godt humør afsted til hende den sure oppe i Risskov? HYSSE!! Sorry, lidt internt men hva' faen...

Back on track...

Idag har været store film dag. Har set The Bourne Supremacy og Collateral som hver især er gedigne actionfilm. Lige nu kører Lara Croft: Tomb Raider i baggrunden og den vil jeg også smide i kategorien af gedigne actionfilm + den har Angelina Jolie i hovedrollen og så kan historien generelt være nok så dårlig. Bare der er noget at kigge på ;-)

Det var alt for denne gang og som Ace Ventura siger: "Take care now, bye bye then!