fredag, maj 20, 2005

PsyCrow.dk

Endnu et link til samlingen. Faktisk lidt en skandale at det ikke er blevet tilføjet før nu. SLOTS RULES!

onsdag, maj 18, 2005

The Passion of the Christ

Fik mig endelig taget sammen til at se denne film. En helt igennem fabelagtig film, dog med det minus at jeg da nærmest har det dårligt nu efter at have set den. For dølhus da, Jesus fik prygl fra han blev anholdt til han hang på korset... De der faktisk var mest menneskelige ved ham var romerne. Filmen er MEGET grafisk og lyden bidrager også til at gøre den til en voldsom oplevelse. Da Jesus bliver spiddet på korset var absolut dråben for mig. Det lignede en vandballon der brast. Det var bare blod i stedet for vand.

Mange ting ved Jesu død havde inden jeg så filmen tydeligvis lagt sig i det allerbageste af min hukommelse. Jeg kunne f.eks. ikke huske at Judas hængte sig inden Jesus døde...

Topkaraktér herfra, hvad enten det er 6/6, 10/10 eller et 13-tal!

mandag, maj 16, 2005

Hvorfor forlænge åbningstider?

Ja, overskriften giver sig selv. Der er sjældent kunder til at have længere åbent... Lad os tage en tilfældig lørdag i den butik jeg arbejder. Vi åbner kl. 09.30 og lukker kl. 14.00. Inden for dette tidsrum topper kundeantallet mellem kl. 11 og 13. Derudover er der praktisk talt dødt. Dette billede er generelt for Fredericia midtby og altså ikke bare fordi min arbejdsplads sucks (ingen grund til at give Crow ammunition :-))

Der er med andre ord slet ikke kundebelæg for at holde åbent længere end til kl. 14. Hvorfor så ikke gøre arbejdsmiljøet for de ansatte lidt mere trygt ved at give dem en lukkelov så de har noget at forholde sig til?

søndag, maj 15, 2005

Lukkelov...

Hvad sker der for papaberne i folketinget der vil fjerne lukkeloven? Prøv da lige at tænke på dem der arbejder i butikkerne også. "Jamen du har selv valgt arbejdstiderne." Gu har jeg da røv! Det vil i givet fald blive valgt for mig... For få år siden havde folk da ingen problemer med at få handlet senest lørdag kl 14. Nu om stunder bitches der hvis butikkerne holder fast i at ville lukke kl 17.30 på hverdage!?!? Slap da lige af, hva'! Det er faktisk mennesker der er i butikkerne, ikke robotter. Husk det næste gang du bitcher over noget i en butik!

tirsdag, maj 10, 2005

Kommentarsystemet

Nu skulle det være fikset således at alle vil kunne poste en kommentar i bloggen. Du behøver derfor ikke være registreret hos Blogger for at give din mening til kende. En ting vil jeg dog gerne bede dig om: selvom du kan poste anonymt, så hold det lige en anelse sobert.

På forhånd tak!

Viasat kammer over!

Jeg er lige blevet færdig med at se Ekstrem HjemmeserviceTV3 og i kølvandet på den får jeg ikke zappet væk før reklamerne. Det viser sig så at 3+ vælger at kamme helt over på mandag. Da er det jo 2. pinsedag og FCK og Brøndby mødes i SAS-ligaen i en fodboldkamp der meget vel kan afgøre mesterskabet.

Alt det er fint nok.

Det der giver mig kvalme er, at de vælger at køre optakt til fodboldkampen, der starter kl. 17.30, fra kl 10.00. Er jeg den eneste der synes at det er FULDSTÆNDIG OG KOMPLET VANVITTIGT at køre optakt til en fodboldkamp i syv og en halv time? Hvor mange vil Viasat have til at sige, at de "tror på det bliver en god kamp og at det første mål bliver meget vigtigt, ja måske endda afgørende"?

7½ time, folks...!

Man skulle tro at med de penge de tjener på reklamer, så skulle det være muligt at sende noget der var værd at se, men ak... Sådan skulle det ikke være.

søndag, maj 08, 2005

Viasatkanalerne = bemandet af amatører!

Følgende har jeg netop afsendt til TV'fn'3: "Hvad sker der lige på 3+? Clark Kent flyver og Lois Lane er med (første gang jeg ser dét) og så pludselig... CUT! Vi skifter til A-VM optakt til Danmarks "skæbnekamp". Det er simpelthen så amatøragtigt at jeg fattes ord! I kunne have valgt mange andre løsninger end denne, men nej... Lad os da pisse på de der ser jeres tv-serier og afbryde afsnittet 30 minutter inde. Hvorfor ikke vise afsnittet til ende og så nøjes med 15 minutters optakt? Jeres optaktsprogrammer til sport er i forvejen fyldt med klichéer så har man set et, har man set dem alle. Har I tænkt jer at vise den episode af Smallville, som I så skamløst afbrød, på et andet tidspunkt?MVH Lars, som er skuffet, men ikke overrasket over den amatøragtige behandling tv-serier får!"

Man sidder og ser Smallville og Clark Kent er lige lettet, Lois Lane er kommet med i serien, Lex Luther er tydeligvis ikke i topform og Chloe Sullivan er åbenbart død. Afsnittet er godt igang og så hov...... Det er blevet tid til ishockey. Jeg kan godt li' at se ishockey, men hvorfor faen skal der bruges 45 minutter på optakt til en ishockeykamp? Hvorfor ikke nøjes med 15 minutter og så vise episoden af Smallville færdig? AAAAAAARRRRRRRRRGGGGGGHHH!

De driver mig jo ud i pirateri da jeg åbenbart er nødt til at downloade episoden fra nettet, men hey... det er der jo så en bonus ved, idet jeg slipper for TV3's fucking reklamer!

lørdag, maj 07, 2005

Skal lige komme med en rettelse. Laura er "kun" 56cm. Vægt: 5100gram. Nuser: ja :-)

fredag, maj 06, 2005

Sådan ser hun ud

Jeg lovede jo noget billedhalløj af Laura og det være sig så hermed gjort.




Thanks to ImageShack for Free Image Hosting

torsdag, maj 05, 2005

Onkel igen

Så skete det. Jeg er blevet onkel igen. Til endnu en pige. Min familie bliver åbenbart invaderet af tøser :-) Med 57 cm og lige over 5(!!!!!) kilo er det noget af en stor pige af slagsen. Denne gang er det jo min søster der har fået barn. Det første af slagsen. Både søster, Rasmus og baby'en har det fint. Rygtebørsen gætter på tøsen skal hedde Laura. Følg med imorgen hvor jeg vil forsøge mig med at smække et billede af pigen på bloggen...

onsdag, maj 04, 2005

Kontant - for kontant?

Har lige fanget genudsendelsen af Kontant fra igår aftes. I et indslag om Apple's iPod mini/Fona/garanti udbasunerede journalisten noget som umiskendeligt lød som 2 års garanti på varer man køber. Det er jo DIREKTE LØGN!!! Når man køber f.eks. forbrugerelektronik får man ikke noget som helst garanti. Derimod får man 2 års RE-KLA-MA-TI-ONS-RET, hvori der er indbygget en formodningsregel der gælder de første 6 måneder. En formodningsregel der lægger bevisbyrde om fejl på sælger.

mandag, maj 02, 2005

Merlin og løn

Så skete det igen! Merlin forsøger at snyde mig i løn. De har trukket mig for tre dage, ca. 2100 dask før skat, fordi de IGEN har glemt at jeg er ansat som voksenelev og dermed skal have ferie MED FULD LØN!

Stupide papaber kunne jeg godt kalde dem på lønkontoret, hvis jeg gad, men det gør jeg ikke. Til gengæld vil jeg ringe til dem imorgen og bede om.... nej kræve at beløbet står til rådighed på min konto senest onsdag. Jeg står sådan set og mangler pengene så jeg kan få betalt regninger.