Fødselsdagsweekenden vel overståetSå rinder søndagen ud og det er tid til at gøre status. Havde en rigtig hyggelig eftermiddag/aften i familiens og venners lag. Far og mor, Jesper og de 3 tøser, Laila, Rasmus og Laura udgjorde familiedelen og vennedelen blev udgjort af Flemming, Heidi og deres søn Lucas (håber jeg staver det rigtigt ;-)) og sidst men ikke mindst Henriette som trodsede tømmermænd for at møde op...
Menuen stod på pandekager og det var rigtig hyggeligt. Mht. pladsen i min hybel så må jeg jo nok erkende at 13-14 personer er noget nær smertegrænsen, men det gik nu meget godt synes jeg.
Og nu til gaverne. Fik nogle rigtig gode bøger synes jeg. Deception Point af Dan Brown (ja, ham der har skrevet The Da Vinci Code), Belladonna Dokumentet (som skulle være i samme stil som DVC) og Harry Potter and the Half-Blood Prince eller dvs. den har jeg jo selvfølgelig ikke fået endnu, men den er bestilt så jeg skal ikke tænke mere over den, blot glæde mig til den dukker op. Derudover fik jeg penge af min morfar og lækkert tøj af mine forældre, så det var en god høst må jeg indrømme.
En tak skal lyde til alle for at jeg fik en god dag ud af det.