mandag, juli 25, 2005

Hr og Fru Møller

Så skete det! Håndjernene klappede omkring håndleddene...

...på min søster! HA! Du troede lige, hva'? Jeg er stadig fri som fuglen hehe, men min søster blev altså gift i lørdags. Samtidig blev datteren døbt. Laura, hedder hun og nu også officielt endda.

Efterfølgende var der fest i Strib forsamlingshus. Herlig fest, men en meget lang dag. Dog en god dag :-)

torsdag, juli 21, 2005

Flere fribilletter

Arbejdet onsdag var frugtbagt på flere områder. Fik ros af vor Telia-konsulent for god kundepleje og det er jo altid rart. Derudover havde han 2 fribilletter til Grøn koncert samt VIP-billetter til Telias område ved samme med til mig. Alt i alt rigtig godt, men det betyder jo så at jeg nu står med 4 billetter til Grøn koncert og jeg skal kun bruge 2. Et positivt problem selvom jeg da vil være ked af at skulle smide de 2 resterende billetter ud, så hvis du kan bruge dem og jeg kan nå at sende, så sig endelig til :-)

lørdag, juli 16, 2005

Grøn koncert

Normalt plejer jeg at lave links til hvad jeg finder interessant, men jeg er sgu for træt idag. Denne post er lavet for lige at nævne at jeg har fået 2 fribilletter til Grøn koncert og de bliver brugt i Børkop på fredag.

onsdag, juli 13, 2005

R.I.P - Axel Strøbye (1928-2005)

Denne dag er en sorgens dag for alle elskere af den danske filmskat. Vor leder og Gud, Axel Strøbye, er gået bort. Han blev 77 år.

Aftenen vil for mit vedkommende stå i Axels tegn, med film på kassen.

Tak for alle minderne, Axel. Du vil blive savnet!

PS: Det' skønt og vær' sagfører!

mandag, juli 11, 2005

Varme, Seinfeld, penge og farvel til skinnen

For Saturn da det er varmt idag og ikke bare varmt, men trykkende og klamt oveni. Ik' fedt. Til gengæld havde posten lækkerier med idag, da jeg modtog min Seinfeld-box indeholdende sæson 1-3 af verdens sjoveste sit-com til dato.

Dagens helt store overraskelse stod min far og farmor for. Farmor har solgt sit hus i Blommenslyst og så besluttede hun sig for at give hver af sine børn (4 stykker) 25.000 kroner og som hun sagde så var der 100.000 kroner mindre hun skulle betale skat af :-D Min far har så besluttet at Jesper, Laila og jeg hver skal have 5.000 kroner og så beholder de selv de sidste 10.000. Alt for nice med kapitaltilskud... De fleste af mine penge skal gå til noget surround-halløj og så er der også lidt til banken hehe

Idag var også dagen hvor jeg fik skinnen af min venstre hånd. Rart at se at armen stadig var der, men håndleddet er stadig ømt og lægen mente at det skyldes et forstrukket ledbånd, så der var altså ikke noget brækket, hvilket jo er en god ting.

Nok for nu, for det er da i den grad blevet tid til Seinfeld!