søndag, april 30, 2006

Nokia 6280 - et studie i dårligt software

Tilbage i januar købte jeg en Nokia 6280. Telefonen som sådan er ganske lækker. Problemet var bare at der gik 5 uger før den gik død.
Jeg ringede så til 3 for at høre hvordan og hvorledes mht. software, idet jeg havde læst om stakkevis af problemer på Mobildebat.dk. De kunne berette at den endelige softwareversion der skulle fjerne alle "småproblemerne" som de kaldte det først ville dukke op 1. maj. Småproblemerne kunne være spontan genstart af telefonen eller fejl når man ville tjekke e-mail. Jeg synes det er meget lang tid at vente i 2 måneder på at få noget som burde have virket fra dag 1.
Jeg lærte så - imens jeg tålmodigt ventede på softwaren - at Teleringen i Kolding kunne stå for opdatering af software in house og det er jo langt at foretrække frem for at sende telefonen igennem hele Merlin-møllen og vente 3 uger på at den kom retur. Jeg smed den over til Teleringen mest fordi at det sgu var en ny telefon og jeg ville have liv i den.
Jeg får telefonen tilbage og den kan tænde igen. Alt virker til at være i skønneste orden indtil der er skrevet en stak sms'er. Det viser sig at ordbogen ikke vil gemme ord og det er temmelig ufedt.
Det korte af det lange er at jeg må have telefonen over til Teleringen igen på mandag, da den endelige software jo selvfølgelig blev frigivet dagen efter at jeg fik min telefon retur fra reparation. Jeg tror jeg vælger ekspres-løsningen og betaler 100kr. Så skulle jeg nemlig kunne få den igen ca. 1 time senere.

Så har den edderrøveme at virke 100% denne gang!

torsdag, april 27, 2006

Så virker min telefon igen

Idag fik jeg besked fra Teleringen at min Nokia 6280 var kommet retur fra reparation. Jeg kørte fluks til Kolding for at hente den og formåede jo vanen tro at køre forkert i Kolding by. Fuck hvor jeg dog hader den by, rent trafikalt.

Anyways... Jeg har min telefon tilbage og det rules jo.

mandag, april 24, 2006

Jeg venter i spænding

Jeg fik søgt job ved TRE-FOR og venter nu blot på at høre fra dem. Jeg bliver faktisk mere og mere opsat på det job som dagene går.

onsdag, april 19, 2006

Det skal være en god, stærk, sort kaffe, siger Pia Kjærsgaard

Er jeg den eneste, der ser det ufrivilligt komiske i den udtalelse der?

tirsdag, april 18, 2006

Tre-For interessant igen?

Bedst som jeg troede at jeg for mange år siden havde lagt Tre-For bag mig, dukker der en rigtig interessant jobannonce op. De søger kunderådgivere til ProFiber, som er deres afdeling for bl.a. Internet via fiber. Jeg besøgte dem så i Kolding idag og fik faktisk en rigtig rar modtagelse af en gammel kollega. John, som han hedder, har alle dage været en skide flink ((c)Slade@w.dk) fyr og det var fedt med sådan en modtagelse få skridt inde ad døren.

Kommunikationschefen - som jeg jo egentlig skulle snakke med - havde desværre ikke tid idag, så vi aftalte at jeg skulle ringe til ham imorgen ved middagstid. Det bliver spændende!

Derudover fik jeg lige afleveret min tilmelding til ProFiber så min 10/10 mbit-forbindelse er nu officielt på vej. Det bliver sgu cool.

mandag, april 17, 2006

FKS Tom Atkins

Lørdag var dagen, hvor jeg tog turen tværs over Jylland til Esbjerg for lidt drengerøvsspas ved Crow. Der blev set Dødbringende Våben, noget af Dødbringende Våben 2, en herlig episode af Star Trek med dobbelt så meget William Shatner og sidst men ikke mindst Halloween 3 med den allesteds nærværende Tom Atkins, bedre kendt som Mr. Birolle. En skøn dag med mange grineflip, klapsalver og ikke mindst Slots.

fredag, april 14, 2006

Travl påske

Ja, det synes jeg fakker talt. Det startede i og for sig allerede onsdag med Malles 8-års fødselsdag. Hun havde først fødselsdag igår, men jeg var altså inviteret til tamtam onsdag. Direkte derefter havde jeg inviteret min søster og Rasmus og Laura på spisning. En herlig lasagnette blev konsumeret.

Igår var jeg i Odense. Først for at besøge en gammel kammerat (Jan) fra folkeskolen og da det var vel overstået gik turen ind til Simon (gammel HH-kammerat) og vi endte på Sir Club. En sjov sidenote var at der på Ekstra Bladets website bl.a. havde stået at der havde været ballade lige netop der og at der var blevet brugt billardkugler og baseballbats mv. Det var AC Horsens' "fans" og OB "fans" der sørgede for optøjerne. Da vi så kommer derind spørger vi jo sføli til det, som de sladdertanter vi jo er og får at vide at det "er vildt overdrevet". Al uroen var foregået udenfor Sir Club, men det var jo fint nok, for ellers havde vi jo sikkert bare fået stukket en kost i hånden og var blevet sat til at rydde op :-)

Jeg sov på Simons luftmadras og tog så hjem ved 12-tiden idag. Kl. 15 stod den på rejsegilde i Nr. Åby ved Heidi og Flemming. Det hus bliver topnice når det er færdigt. Jeg tog hjem ved 19-tiden og puster så ud her til aften...

I morgen går det løs igen. Drengerøvsdag ved Crow i Esbjerg. Der står film og Slots på programmet og den combo plejer at være en succes. Peace out!

tirsdag, april 11, 2006

Re-vamp af bloggen

Så fik bloggen nyt udseende. Jeg er ganske godt tilfreds med resultatet. Det var også på tide at designet fik en overhaling. Jeg er ikke helt sikker på at jeg beholder links-delen på bloggen, da jeg pønser på at lave en links-side, men indtil videre ligger de her.

søndag, april 09, 2006

Mærkedag!

Så skete det endelig. Jeg fik taget mig sammen til at få flyttet bloggen over på larspetersen.com. Indtil videre er bloggen det eneste aktive på mit site, men der kommer mere i nær fremtid. Bl.a. skal der laves en jobjagt.larspetersen.com, som skal indeholde alskens info om mig. Spændende? Det tror jeg nok! :-)

onsdag, april 05, 2006

DF og Kvinder for Frihed bitcher som de kællinger, de er!

Overskriften linker til en notits på APN.dk, der handler om at DR har ansat en studievært som bærer slør. Ministeren på området nægter at blande sig og tak for det! DF og Kvinder for Frihed skræpper derimod op i vanlig stil.

"Hun bærer slør og nægter at give hånd til mandlige interviewofre" og det er åbenbart for meget i vore dage. Hvorfor indser de ikke bare, at det er HENDES valg og hendes arbejdsgiver HAR sagt god for det. Ellers var hun jo næppe endt på skærmen.