lørdag, oktober 28, 2006

4-3!!!!!!!

Inter vandt lokalderbyet over Milan med 4-3 efter, hvad jeg formoder var, en meget dramatisk kamp.

FORZA NERAZURRI

fredag, oktober 27, 2006

Jobfronten

På mandag kl 1330 har jeg en samtale ved B C Catering i Odense angående et job som IT-medarbejder. Det er en nyoprettet stilling og det skal helt givet blive interessant at høre, hvad de forventer.

Derudover har jeg søgt job ved Telia shoppen på Strøget i København. Jeg er i forvejen blevet anbefalet af en af butikkens medarbejdere, som er en af mine kolleger/venner fra Merlin-tiden. Det kunne være rigtig spændende at hoppe over på den anden side af Storebælt, så den er jeg også lidt spændt på.

Tandsættet

Idag var så dagen hvor jeg tænkte: "jeg kan sgu da sagtens undvære pillerne (panodil og ibumetin)". Især set i lyset af at der er ølfestival i Forum Horsens imorgen og der vil jeg rigtig gerne med, men det kan jeg vist godt skyde en hvid pind efter. Her i aften har jeg fået fat i endnu et batch piller og nu da de er begyndt at gøre deres virkning er tilværelsen ved at være udholdelig igen.

torsdag, oktober 26, 2006

Visdomstænder

I mandags var dagen, hvor jeg skulle ha' hevet en visdomstand ud for første gang. De der tandsmede er sgu en flok barbarer. NUI hvor det da gør herrenas. Det positive er så at jeg får ædt en del piller som gør mig noget sløv... og at være sløv er en god ting ;-)

mandag, oktober 16, 2006

Hård weekend, men sjov...

Den forgangne weekend blev brugt på at fejre Simons "nyvundne" ph d-titel. Der var masser af mad, rødvin, øl og sprut og jeg føler mig da stadig en kende brugt efter turen, men mon ikke det bliver bedre imorgen.

Løbetræning

Imorgen bliver formentlig også dagen, hvor jeg påbegynder noget løbetræning. Vægten er nået nye skyhøjder og det er ved at være alt for meget synes jeg selv, så nu skal der sgu gøres noget ved det.

Følg med imorgen, hvor jeg - hvis jeg vitterlig har været ude at løbe - vil klynke voldsomt over ømme ben, muskler og alt muligt andet...

lørdag, oktober 07, 2006

Du har vundet...

Denne uge har været helt fabelagtig mht. konkurrencer på nettet og på BT i særdeleshed. Først på ugen vandt jeg Magtens Korridorers nyeste album 'Friværdi' samt to billetter til deres koncert i Store Vega i aften. Jeg når dog ikke til København i denne omgang, så jeg kan desværre ikke gøre brug af billetterne.

Som en slags plaster på såret lå der så lige en ny gevinst fra BT i postkassen idag. Denne gang er det U2 ZooTV live from Sydney - Limited Edition og det er jo ikke helt skidt i og med at U2 jo er verdens bedste band ;-)

tirsdag, oktober 03, 2006

Jobnyt vol. etellerandet

Jeg har efterhånden lavet så mange updates på jobfronten at jeg ikke har tal på dem længere. Dagen idag har budt på to jobsamtaler, hvilket jeg har skrevet tidligere. Begge gik rigtig godt synes jeg, og specifikt for Skousen-samtalen har vi lavet en aftale om at jeg skal tage en test hos dem på mandag kl. 10.00.
Den anden samtale var med Vikar Match om et job i en intern web-shop hos DONG Energy.

Jeg kan sagtens se mig selv i begge jobs og er nu spændt på at se det videre forløb. Som altid skal jeg nok holde bloggen opdateret...

mandag, oktober 02, 2006

Beslutning udskudt

Beslutningen vedr. jobbet i TDC-butikken i Vejle er - i samråd med butikschefen deroppe - udskudt til tirsdag, da jeg ikke kunne få fat i vikarbureauet idag.

Dagen imorgen står på to samtaler. Kl. 10 i Odense ved Skousen, på Ørbækvej og kl. 12.30 i Fredericia vedrørende et job ved DONG.