JobbetDen 3. arbejdsuge er nu overstået og jeg har masser at lave. Jeg har stadig ikke vænnet mig helt til at arbejde igen, men det kommer så småt. Det er hårdt at gå fra at lave praktisk talt ingenting til at arbejde 8-10 timer om dagen, så der bliver ikke lavet ret meget andet end at arbejde, spise og sove for tiden.
Lige pt. er jeg igang med at kortlægge al vores IT samt at finde ud af hvor mange licenser vi har gang i og om vi i den forbindelse betaler for lidt eller for meget.
Jeg orker slet ikke at køre Fredericia-Odense hver dag, og trafikken på motorvejen over Fyn er absolut ikke betryggende i myldretiden. Jeg vil nærmere kalde den livsfarlig. Derfor leder jeg efter lejlighed i Odense og skal faktisk se en her i næste uge. Den ligger på Henriettevej - som ligger i Skibhuskvarteret. Jeg skal nok opdatere bloggen, hvis det ender med et køb her.