RIP Karlin Hansen (22. juli 1924 - 8. februar 2007)

Så kunne han sgu ikke mere, den gamle. Min morfar døde her til morgen. Han blev 82 år.

Natten til Nytårsaftensdag fik han en hjerneblødning, men han kæmpede en gæv kamp indtil i morges, hvor han altså ikke kunne mere. Det kunne desværre kun gå den vej. Han var kun ved bevidsthed og minimalt klar i hovedet i 15-20 sekunder ad gangen og typisk kun om formiddagen. Resten af tiden sov han. Her i den sidste uges tid blev hans medicin intensiveret, da lægen vurderede at han i hvert fald ikke skulle have smerter. En beslutning som hele familien - så vidt jeg ved - bakkede op omkring.

Han var en kær gammel mand, omend noget ensom efter min mormors død for få år siden, dog med nogle særheder, men hvem har ikke det ;-)

En af hans særheder vil jeg godt lige nævne. Han havde en evne til at ringe til min mor i tide og utide, ofte med det ene formål at fortælle om bagateller. F.eks. husker jeg en gang han ringede blot for at fortælle at han altså havde købt et joggingsæt...

Jeg besøger tit mine forældre og dermed har jeg også taget telefonen nogle gange, hvor det har været ham i den anden ende og jeg må nok tilstå at disse opkald - hvor meningsløse de end var - er noget af det jeg vil savne allermest.

Hvil i fred, morfar, og hils mormor :-)

Æret være dit og jeres minde!